Lars Thiesgaard – manden med de 1000 stemmer 3Lars Thiesgaard – manden med de 1000 stemmer 3



About
TESTSHOW. MANDEN MED DE 1000 STEMMER -- 3 -- TEGNEFILM I 00'ERNE! Tag med på en minderig og fornøjelig tur tilbage de mange vidunderlige tegnefilm, der ramte biograferne i 00´erne! Lars Thiesgaard var med til at instruere den danske dialog på mange af dem, sammen med et suverænt team af folk omkring sig på Sun Studio i København NV. Nu deler han ud af minder og anekdoter fra arbejdet med film som Monsters Inc., Find Nemo, De Utrolige, Biler, Ratatouille og Op. Plus historier bagom Shrek-filmene, Madagascar og Kung Fu Panda. Også Bjørnebrødre, Tigerdyrets familiefest og Dinosaurerne får et ord med på vejen. Lars vil forklare, hvordan man instruerer børn i dubbing-studiet, fortælle om versionering af spil, og udføre en kort live-dubbing. Og så skal vi naturligvis besøge nogle af Lars´s mange stemmer: Dexter, Johnny Bravo,Sorteper, Grisling, Byggemand Bob, Jokeren, Pumba, Superman, Yoda og Scooby Doo og høre og se hvad DE lavede, i årtiet vi kalder 00´rne! Alt i alt er der lagt op til en festlig aften, hvor vi sammen tager en tur ned af mindernes tegnefilms-allé. Efter foredraget kan du købe en plakat og få en autograf og/eller få taget en selfie med Lars. Dørene åbner 1 time før arrangementsstart. Kørestolspladser sælges via Ticketmaster Servicecenter på tlf: 38481633. Ledsager er gratis, såfremt ledsager kan fremvise gyldigt ledsagerkort. Der betales dog gebyr.